Der er et enormt fokus på, at vi skal huske at tage tilskud af folsyre, når vi gerne vil være gravide.
Men der kan være god grund til at vælge dit folsyretilskud med omhu og finde luppen frem, når du skal vælge dit produkt.
OGSÅ hvis du får dit tilskud gennem gængse graviditetsvitaminpiller fra apoteket eller helsekostbutikker.
Og det undrer mig egentlig at der ikke er mere fokus på det i Danmark. Endsige mulighed for at købe de kosttilskud, der ser ud til at blive optaget og omdannet bedst.
Folin, folat, spinat?
Men lad os lige få på det rene, hvad det er jeg taler om. For det kan være lidt svært at hitte rede i de forskellige navne, der knytter sig til dette vitamin.
Folsyre kendes også som folinsyre, folat og B9.
Kært vitamin har mange navne. Men det er vigtigt at kunne kende forskel!
For måske tager du troligt dit folsyretilskud uden at få noget ud af det. I værste fald kan det faktisk lave ballade.
Der er forskel! Gå efter folat eller methyl-folat
Folinsyre er den form, der oftest optræder i kosttilskud (den er mere stabil og egner sig derfor bedre til kosttilskud), mens folat er den naturligt forekommende form, som specielt findes i bladgrønt og indmad. Folat indgår direkte i kroppens biokemiske funktioner, mens folinsyre skal omdannes af kroppen til folat, inden det kan bruges.
Du ved sikkert allerede, at du skal tage tilskud af folinsyre/folsyre, hvis du gerne vil være gravid, men ved du også at evnen til at omsætte folinsyre til det du faktisk skal bruge (folat) er stærkt genetisk variabelt?
[Nerd-alert: det næste afsnit bliver lidt nørdet. Spring det eventuelt over og gå til næste afsnit, hvis du ikke er til lange og besværlige navne]MHTFR-hvad-for-noget?
Det er genet med det utroligt mundrette navn Methylentetrahydrofolat reductase (forkortet MTHFR), der er særligt interessant i denne sammenhæng.
MTHFR er et vigtigt enzym i omsætningen af folinsyre og homocystein. Nogle har en mutation af dette gen. Det betyder bland andet, at de har sværere ved at optage og omdanne folinsyre ordentligt, og således er i risiko for mangel på folat (trods tilskud med folinsyre), og at tilskuddet faktisk gør mere skade end gavn. I Danmark har vi ikke tradition for at tjekke for denne genmutation, men ved at få tjekket dit homocystein, får du et fingerpeg på din evne til at omdanne folinsyre til det aktive folat.
Du kan blive testet for, om du har denne genvariation (jeg gør det bl.a. med en DNA-health test, læs mere her). Og hvis du ikke er til dyre tests anbefaler jeg at du – for at være på den sikre side – tager folat i den aktive version (methyl-folat) og spiser masser af bladgrønt.
Jeg anbefaler minimum 400 mcg methyl-folat dagligt. Gerne 800 mcg.
Nogle genvarianter kan have brug for mere.
Glem ikke resten af B-vitaminfamilien!
Der er som nævnt et stort fokus på folat og vigtigheden af tilskud med folinsyre i Danmark, hvad der er mindre opmærksomhed på er fx at folat er gensidigt afhængigt af to andre B-vitaminer, nemlig B12 og B6.
Helt kort fortalt er det sådan, at B-vitaminerne samarbejder om en lang række forskellige biokemiske processer. Du risikerer derfor at skabe ubalancer, hvis du kun supplerer med fx folat eller folinsyre. Tag gerne dine B-vitaminer sammen enten som en multivitamin med et højt indhold af alle B-vitaminer – eller suppler med et godt B-kompleks.
Også øvrige B-vitaminer bør tages i methylerede (aktive) former! Du finder det bl.a. her.
Og hvis du vil have det som en del af en mulitvitamin til graviditet og fertilitet, så kig her.
Siden jeg skrev bogen ‘bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’, er der faktisk også kommet et produkt på det danske marked med methylerede B-vitaminer i. Du finder det fx her.
Vil du vide mere om kosttilskud, doser og anbefalede mængder, kan du finde dem i Kostilskudsguiden her.