Camilla & Bjørn

“Efter at have mistet i de to graviditeter, ønskede jeg at gøre alt, hvad jeg kunne for at optimere vores muligheder for en blivende graviditet. Jeg havde en ide om, at ernæringen måtte have meget at sige og efter at have læst Nannas fertilitetsguide ”Klar, Parat, Gravid” blev jeg endnu mere tændt på, hvor meget vi selv kunne gøre for at optimere chancerne og mulighederne. Jeg blev derfor enig med min mand om, at det skulle vi prøve af.

Min mand havde lidt nedsat sædkvalitet, og jeg var overvægtig, havde fordøjelsesproblemer, mistanke om betændelse i tarmene, hormonelle ubalancer og var laktoseintolerant. Det viste sig senere i forløbet, at jeg også var insulinresistent.

Vi var begge så motiveret, så det føltes rimelig let at gå i gang med alle kost- og livsstilsændringerne. Det var som om der var en dybere mening med det – og derfor føltes det ikke specielt besværligt. De forandringer, vi oplevede var da også mærkbare:

Min mands sædkvalitet blev testet igen, og var nu helt fin. Jeg tabte mig stille og roligt uden at stresse kroppen (for første gang i mit liv). Jeg endte med at tabe mig 14 kg. Fordøjelsen blev meget bedre, og det samme gjorde min hormonbalance. Desuden var det en dejlig følelse endelig selv at kunne gøre noget.

Efter to måneders tid, hvor vi var gået all-in med kostændringer, tilskud, mindfulness, masser af søvn og daglige fælles gåture, stod jeg igen – kort før vores bryllup – med en positiv graviditetstest. Vi var igen lykkelige. Jeg havde igen en god fornemmelse, men det havde jeg jo haft før, så jeg turde ikke tro på det. Så vi tog det bare en dag af gangen. Vi blev fulgt med ekstra scanninger hos gynækologen, og alt så fint ud. Det blev det ved med.

I dag er vi forældre til dejlige Nova.

Tak fra Camilla Koch-Ekelund (du kan læse hele Camillas fertilitetsrejse og se billeder af søde Nova her)

 

 

Louise 29 år

I weekenden tog jeg to positive graviditetsprøver! Meget vildt og uvirkeligt!! Stres!! 🙂 🙂

 

★ Else, 33 år

I går stod jeg simpelthen med en positiv graviditetstest :o) Dét er fantastisk!!!

 

★ Camilla, 25 år

“Kære Nanna, Jeg skriver til dig med en glædelig nyhed, som vi jo bestemt også kan takke dig for 🙂 Det viser sig nemlig, at jeg er gravid”

 

★ Lotte, 40 år

“Nanna har hjulpet mig med at optimere mine chancer for at blive gravid ved fertilitetsbehandling. Jeg blev gravid i første forsøg og er i dag i uge 32. Jeg har altid været meget interesseret i kostens indvirkning på vores helbred og psyke og har levet “sundt”, men Nanna fandt de sidste brikker, der manglede at falde på plads i min krop. Nanna er en sjælden dygtig ernæringsterapeut og jeg anbefaler hende på det aller varmeste til alle, som ønsker selv at tage ansvar for deres liv og helbred. TAK Nanna!”

Lotte kontaktede mig for knap et år siden efter en ufrivillig abort, og inden hun skulle starte i fertilitetsbehandling. Lotte døjede desuden med lind afføring, forhøjede antistoffer mod skoldbruskkirtlen (anti-TPO) samt døjede med urenheder og træthed.

Vi ryddede op i hendes kost, fjernede nogle af de fødevarer, jeg havde under mistanke i forhold til den autoimmune reaktion, hun havde på skjoldbruskkirtlen. Fødevarer som muligvis også påvirkede den diarrélignende tilstand, hun havde døjet med lige så længe, hun kunne huske. Desuden supplerede vi med tilskud, der hvor der var tegn på mangler.

 

★ Sanne, 35 år

“Jeg har det rigtig godt. Er snart i uge 26 og kæmpe stor allerede. Vi ved vi venter en lille pige og indtil videre er alt gået så fint.”

 

 Katrine, 34 år

“I dag fik vi svar fra hospitalet og graviditetstesten var positiv! Jeg er helt sikker på, at kosten har spillet en væsentlig rolle i forhold til, at det lykkedes for os i første reagensglasforsøg. Derfor TUSIND TAK FOR HJÆLPEN!”

 Rosa 34 år

“Maven har det fint og den lille spirrevip er nu i sin 14. måned.” Vi fik Nakkefolds-scanningen sidste uge og det så fint ud – en lille næsetip og små bitte fødder.

★ Pil 30 år

“Menstruationen kommer langsomt tilbage. Den er mere regelmæssig end den har været længe”

“Jeg havde læst om Nanna på nettet – og jeg kunne at hun koblede samtalerne til en form for videnskabelig tilgang i form af f.eks. test. Det gjorde en forskel for mig. Jeg har derfor suppleret ernæringsterapien med en række af de funktionelle tests, Nanna bruger, bl.a. ION Profile.

Jeg oplevede, at der ikke var mere det danske sundhedssystem kunne tilbyde mig. Jeg havde prøvet fertilitetsbehandling nogle få gange og det gjorde INTET godt for min krop. Jeg stoppede derfor hurtig igen.

Da jeg startede hos Nanna, døjede jeg med meget uregelmæssig menstruationer (havde menstruation 2-3 gange årligt), afføringsproblemer, vægtsvingninger og manglende velvære i perioder.

Nanna hjalp mig med at rydde op i min kost, spise flere grøntsager, ligesom hun anbefalede mig at undgå visse typer af fødevarer. Jeg er også blevet anbefalet en række kosttilskud som Nanna har kunnet skræddersy på baggrund af de tests, jeg har taget. Og det har virkelig været motiverende at se hvad kosten kan bidrage til i en forandringsproces, interessant at mærke hvordan kroppen har det, når den har det godt.

Menstruationen kommer langsomt tilbage. Den er mere regelmæssig end den har været længe og jeg har ikke længere ondt i maven i samme grad som tidligere, har lært at sukker og kunstigt sukker gør at jeg får ondt i maven. Men det allerbedste er at jeg føler mig mere kvindelig og jeg har lært min krop at kende!

Jeg går stadig hos Nanna. Vi er ikke færdige med hinanden endnu. Men jeg vil på det varmeste anbefale det til andre – for det har virkelig haft en stor betydning for mig selv – mit sind og min krop. ”

 

 Lotte, 40 år:

“Jeg er gravid  ♥♥♥

 

 Rikke, 38 år:

“Blev gravid i første hug”

“Hej søde Nanna. Jeg fik bare lige lyst til at give dig en update, fordi du jo har haft en finger med i spillet for at give min krop optimale betingelser for at blive gravid. Jeg blev insemineret den 15. januar, og blev gravid i første hug! I morgen skal jeg til nakkefoldsscannning og håber selvfølgelig, at alt er ok. Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at dine kostråd har været med til at toptune min krop! [….] TAK for hjælpen – jeg er sikker på, at det har været medvirkende til, at det gik så nemt!”

Rikke døjede med irritabel tyktarm, tendens til forstoppelse og oppustethed. Hun blev træt om eftermiddagen, havde urenheder og knopper på ryggen. Hun havde tidligere fået diagnosen PCOS af en gynækolog og var bekymret for, hvad det betød for hendes fertilitet. Efter to måneders ernæringsterapi havde hun sluppet fordøjelsesproblemerne, havde god energi dagen igennem, urenheder og knopper var væk. Og så havde hun taget beslutningen om, at nu ville hun gerne være gravid. Alene. Eller dvs. med sæddonor, da hun var 38 år og ikke havde en fast kæreste.

 

 Ditte, 40 år:

“…jeg blev gravid ved andet inseminationsforsøg efter kostændringen!”

“Jeg startede i ernæringsterapi hos Nanna, fordi jeg længe har haft en klar fornemmelse af, at en række af de symptomer, jeg døjede med, kunne bedres med kosten. Dels havde jeg siden teenageårene lidt af menstruelle migræner, hysteriske sultanfald samt stivhed og anspændthed i kroppen. Dels havde jeg en helt konkret anledning: Jeg ville gerne være gravid og ønskede – efter flere inseminationer og en abort – at gøre alt, hvad jeg kunne, for at sørge for, at min krop var klar og parat – både til at blive gravid og til at holde på barnet.

De kostændringer, jeg foretog, var ret omfattende – jeg gik linen ud fra dag ét. Det var udfordrende, men jeg var meget motiveret, og det var også spændende at være så bevidst om kosten, eksperimentere og finde alternativer.

Ud over ændringer i kosten tog jeg en række kosttilskud, som Nanna sammensatte til mig.

Til gengæld mærkede jeg også resultater: Mine menstruelle migræner forsvandt i store træk. Det samme gjorde stivheden i kroppen samt episoderne med voldsom sult.

Desuden oplevede jeg mere energi og bedre humør, og – ikke mindst – jeg blev gravid ved andet inseminationsforsøg efter kostændringen!

Så jeg vil varmt anbefale ernæringsterapi. Jeg mærker meget kontant på min krop, hvad kosten gør ved den. Jeg eksperimenterer stadig med hvilke kostændringer, der har størst effekt, og jeg kommer til at holde fast i en stor del af dem på den anden side af fødslen.

Jeg har været rigtigt glad for Nannas rådgivning. Jeg kan især anbefale ernæringsterapi til kvinder, der døjer med hormonelle ubalancer og cyklus-svinginger – og også til kvinder, der gerne vil have børn. …Og måske også til alle andre :-)”

 

★ Irina, 32 år:  

“Det er for sindssygt fantastisk!”

“Så har jeg her til morgen lavet min allerførste positive graviditetstest nogensinde 🙂 !!! Og den er helt uden lægebehandling! Det er for sindssygt fantastisk!

Min fornemmelse har før sagt mig, at der har fundet befrugtning sted, så jeg har flere gange før haft en ide om, at det er gået galt, når ægget har skullet sætte sig fast og blive næret, og at jeg og min livmoder ikke har været næret godt nok.

Så Tusind Tak! Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores besøg hos dig og dine råd ift mad, mælk, probiotika og kosttilskud 🙂 Det har nok lige været det, der skulle til.” (Irina 32 år)

Efter 2,5 års forsøg på at blive gravide, kom Irina og hendes mand i ernæringsterapi. Inden da havde de også forsøgt sig med ICSI-behandling og blevet enige om, at de ikke ønskede flere behandlinger med hormoner. 

Anne, 28 år:

“I første forsøg var den der”

”Her går det rigtig godt. Jeg er 35+2 i dag, har ikke de store gener og den lille baby-dreng har det fint i maven. Vi skulle have hjælp fra IVF, men i første forsøg var den der.

Tak igen for din hjælp og inspiration samt mange gode råd!”

Sådan skrev Anne, der inden hun kom i ernæringsterapi forgæves havde forsøgt at blive gravid i 1,5 år og havde to mislykkede IVF-forsøg bag sig. Ud over en positiv graviditetstest oplevede hun også mere energi, bedre fordøjelse og færre hovedpiner. 

 Tinne, 22 år

“Jeg har fået min menstruation igen!”

“Jeg skriver fordi jeg gerne vil aflyse vores aftale d. XX. Sep. Jeg ser nemlig ingen grund til at fortsætte med konsultationerne, fordi tra tra tra: jeg har fået min menstruation!!!! Jeg fik aldrig ringet til homøopaten eller zoneterapeuten, til gengæld gav jeg det lige lidt længere tid og har spist som vi har snakket om. Og pludselig så var den der. Så jeg vil bare sige tusind tusind milliarder gange tak for hjælpen, for du har været en stor hjælp, og hvis jeg får problemer igen, vil jeg ikke tøve med at tage kontakt eller anbefale dig til andre.”

Klienten har haft PCOS og udeblivende menstruationer. Hun har gået i ernæringsterapi gennem lidt mere end et halvt år, og som e lille bonus er hun blevet sine fordøjelsesgener og hovedpiner kvit, fået langt mere energi samt oplevet klar forbedring i den børneeksem, hun har haft siden 4-års alderen.

★ Rikke, 43 år:

Slap af med kroniske fordøjelsesproblemer, overflødige kilo og blev gravid:

Håber at du kan huske mig, det er mig som har været hos dig i forbindelse med at få lavet en kost plan, for at jeg kunne blive gravid, og det er jeg så blevet 🙂 Jeg fik lagt en diæt hvor vi tog, gluten, mælke produkter, sukker og alkohol væk fra min kost, først i 6 uger og derefter i 6 måneder. Jeg har nøje overholdt denne diæt og har haft det super godt og smidt i hvert fald 8 kilo, så det har absolut været en succes. Nu er jeg blevet gravid.

 Ditte, 40 år:

”Det bliver et fantastisk smukt forår”

“Min menstruation er udeblevet, og testen i forgårs bekræftede mine anelser: Jeg er gravid :-)! Det bliver et fantastisk smukt forår.”

Ditte startede ernæringsterapi efter 3 mislykkede insiminationer. Hun døjede desuden med menstruelle migræner, kraftig PMS og træthed. Knap to måneder efter første konsultation var migrænerne væk, PMS reduceret, energien på vej tilbage og humøret bedre. To uger efter anden konsultation var hun gravid.

OBS: Flere af ovenstående navne er anonymiseret efter aftale med de enkelte klienter. Fertilitet og fertilitetsproblemer er ofte et følsomt emne – og derfor har flere ønsket af fremstå anonymt.