“Mad er en grundpille, når vi taler frugtbarhed. Gå efter hele og rene fødevarer. En god tommelfingerregel er at spørge sig selv: “Ligner det noget, der kommer fra naturen?” Men det er også vigtigt at forholde sig til, hvad der sker med maden, når den kommer ind i kroppen: er du i stand til at nedbryde og optage næringsstofferne godt nok, reagerer kroppen uhensigtsmæssigt på noget af det, du spiser etc. 

Jeg anbefaler vitaminer, mineraler og fedtsyrer til at speede processerne lidt op og til at inddække mangler der, hvor der er behov for det. Jeg sammensætter altid tilskud efter den enkelte klients behov og mangler, men D-vitamin, zink, selen, C-vitamin, magnesium og B-vitaminer (især B6, B9 og B12) samt omega-3-fedtsyrer er vigtige for fertiliteten. Og så er det en god idé at rydde ud i de værste fertilitetsrøvere som kaffe, alkohol, cigaretter og hormonforstyrrende stoffer fra fx kosmetik, rengøringsmidler og pesticider. Endelig er stressreducerende aktiviteter som fx yoga, sollys, kontakt til kroppen og god blodtilførsel i underlivet afgørende” 

Ovenstående er et udpluk af en artikel om naturlig fertilitet i denne måneds udgave af Sund Forskning, som jeg medvirker i sammen med to andre dygtige og dejlige fertilitetsdamer, nemlig Caroline Fibæk og Josephine Larsen:

fertilitet sund forskning

Hvis du vil læse hele artiklen kan du finde en gratis udgave af Sund Forskning i din lokale helsepusher.

 

 

Hvad tænker du?