Jeg har gennem længere tid gerne villet revidere Bliv Gravid kosttilskudsguiden. Jeg var i fuld gang med arbejdet tidligere på året. Faktisk var den nye version næsten færdig. Så blev min computer stjålet – og travlhed indfandt sig.
Men nu… inden sommeren (forhåbentlig) bryder igennem, er den blevet opdateret. Jeg har sendt den opdaterede version til alle dem, der har købt guiden indenfor det sidste halve år. Jeg sender den også gerne kvit og frit til dig har købt den tidligere. I så fald skal du bare smide mig en mail og fortælle, hvornår (cirka) du har købt den.
Nyt i guiden er bl.a.:
- Ny multvitamin og mineraltilskud til fertilitet/graviditet, da det jeg tidligere har anbefalet desværre udgår fra det europæiske marked.
- Et dansk alternativ til dig, der ikke ønsker at bestille tilskud hjem fra England. Dette tilskud er ikke målrettet fertilitet/ graviditet men kan godt bruges alligevel. At det ikke har været i guiden før nu skyldes, at produktet igennem en længere periode var med folinsyre i stedet for folat.
- Inositol er tilføjet guiden, da denne vitaminlignende substans ser ud til at have gavnlig effekt på fx PCO(S).
- Zinktesten jeg anbefaler, er desværre udgået fra det danske marked, men jeg har fundet en på det britiske marked.
Du kan købe Bliv Gravid kosttilskudsguiden her, hvis du ikke har den allerede.
Hvis du ikke allerede har bogen Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet, kan du i øvrigt købe den med 70 kr. rabat resten af juni måned lige her.