Hej Nanna,

Helt vildt fantastisk, inspirerende, tankevækkende og motiverende bog du har skrevet.

Er i fuld gang og meget motiveret, men har to spørgsmål som jeg håber er okay jeg stiller dig.

Du taler om at holde sig fra kunstige sødestoffer. Gælder det også stevia?

Kan man bruge rismælk hvis både almindelig mælk og soyamælk udelukkes?

Kh Majbritt

mandelmaelk_beskaaret1Kære Majbritt,

Tusind tak for de fine ord! Dejligt at høre, at bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet både inspirerer og motiverer dig.

Ja, jeg er jo ikke ligefrem fan af kunstige sødemidler. Der er virkelig ikke meget sødt at sige om dem. Men lidt stevia hist og pist er ok. Jeg anbefaler dog at indtage det i begrænsede mængder.

Af flere årsager. Først og fremmest ser det ud til at alene den søde smag sender signal til kroppen om, at nu kommer der hurtig energi og iværksætter en hel kaskade af processer i kroppen. Kort fortalt så reagerer kroppen som om, der kommer sødt.

Når vi begrænser indtaget af sødemidler, giver vi også smagsløgene en chance for at vænne sig til, at alting ikke behøver at smage så super sødt. Det åbner bl.a. op for at vi kan smage sødmen i fx frugt, bær eller sågar gulerødder.

Betyder det så, at man skal forsage alt sødt. Uha det ville være trist. Nyd lidt sødt i ny og næ – og jeg anbefaler primært at søde med naturens egne sødemidler (fx honning, lidt tørrede frugter og frisk frugt hvor du får det søde i selskab med lidt vitaminer, mineraler og – for frugtens vedkommende – også fibre) fremfor kunstigt fremstillede hvide pulver.

Og så er der risdrikken. Tjo… bum bum. Brug det med måde. Der er ikke nogen nævneværdig næring i risdrik. Mest af alt indeholder det letoptagelige kulhydrater, og kan derfor være en udfordring for blodsukkeret i større mængder. Desuden indeholder risdrik arsen og bør nok alene af den grund begrænses.

Lidt risdrik i teen og lignende er dog fino. Og så kan du ellers supplere med mandelmælk, kokosmælk og andre typer af plantemælk, så der kommer lidt rotation og variation i de hvide væsker (som du – i modsætning til hvad vi er opdraget til i Danmark – i øvrigt slet ikke behøver ½ liter af hver dag).

Jeg smider nok en opskrift på nøddemælk på bloggen en af dagene, som du også kan supplere med.

Kærligst Nanna

 

Måske tænker du: hvorfor dog et spørgsmål om amning på en blog, der handler om fertilitet og tiden inden undfangelse? Har det nogen relevans for mig, når det eneste jeg bare drømmer om er at blive gravid?

Det kan jeg godt forstå.

Men det har relevans.

Dels fordi de forstyrrende kemikalier i ammemælken også forstyrrer din indre biokemi og fertilitet (fx er de sat i forbindelse med større risiko for abort). Dels fordi vejen til en kemifri ammemælk starter allerede inden graviditet.

Here we go:

Hej Nanna,

Tillykke med din nye bog. Jeg glæder mig til at læse den. Jeg vil høre dig, om du har set denne artikel, og om du har en holdning til den. Jeg synes personligt, at det lyder fuldstændigt sindsygt at stoppe med at amme efter 3 måneder. Men mange kvinder er desværre blevet bange for at amme efter artiklen er blevet offentliggjort. 

Tænk at fraråde amning på grund af flourstoffer – hvad med at forbyde flourstoffer? Det er jo industrien, der vinder, hvis det er amningen, der bliver fravalgt – gad vide om Philippe Grandjean får betaling af kemikalie industrien.

Kh Pia G. Rasmussen 

Amning billede

Kære Pia,

Ja, jeg har set artiklen, og der er desværre stigende grund til bekymring, hvad angår miljøtoxiner og miljøfremmede stoffer – også når det kommer til amning.

Men jeg anbefaler ikke, at man skærer ned på ammemængde eller -længde. Der er så mange gavnlige effekter af amning, at det næppe kan være vejen frem. Mine anbefalinger går derfor i en lidt anden retning:

  • Først og fremmest anbefaler jeg, at man afgifter inden undfangelse og graviditet (det er bl.a. noget af det jeg arbejder med i mine 1:1 Forløb og på FertilityCircle) samt så vidt muligt eliminerer miljøfremmede stoffer fra mad og hverdag INDEN undfangelse og graviditet. Miljøtoxiner og ikke mindst flourstoffer har nemlig også skadelig indflydelse på fertiliteten (læs mere her).
  • For nogle er det ikke en mulighed, da de allerede sidder med baby i armene. Jeg anbefaler derfor også at booste ammemælken, dels gennem en velsammensat kost, dels gennem tilskud af visse fedtsyrer, vitaminer, mineraler samt enkelte andre andre relevante tilskud. Desuden fraråder jeg vægttab under startvægten ved påbegyndt graviditet. Amning må ikke bruges som ‘slankekur’. Endelig tænker jeg, det er fint stille og roligt og i takt med at baby er klar at vænne til fast føde (efter 6 måneder).

Phillipe Grandjean er – så vidt jeg er orienteret – ikke betalt af industrien. Mit indtryk er tværtimod, at industrien godt kunne tænke sig at lukke munden på ham. Han er gang på gang ude med riven i forhold til anvendelsen af kemikalier i industrien på grund af deres helbredsskadelige effekter, som han har forsket i mange år.

Der er ingen tvivl om, at flourstofferne burde forbydes. Helt og aldeles. Desværre er kemikalielovgivningen langt fra på forbrugernes (og miljøets) side.

Forskningen har svært ved at følge med industriens effektive produktion af nye kemikalier, som det tager årevis at påvise eventuelle problemer ved. Som retningslinjerne er i dag, forbydes brugen af kemikalier nemlig ikke før, de er bevist skadelige. Og desværre ser det ud til, at selvom de er dokumenteret skadelige, så benyttes mange af dem alligevel fx flourstofferne.

Æv.

Så mens vi (desværre) venter på lovgivningen, anbefaler jeg, at du tager dine egne forholdsregler, som jeg i lidt korte træk har beskrevet ovenfor.

I dette blogindlæg får du i øvrigt 5 fif til at styre udenom flourstoffer!

 

 

 

I sidste udgave af torsdagsbrevkassen lovede jeg en opskrift på en grøn, grøn morgensmoothie.

Den er både blodsukkervenlig, fyldt med næring og en skøn (grøn) mundfuld for dig, der elsker smoothies men får blodsukker på himmelflugt, hvis du kommer frugt i din morgensmoothie.

Smoothien er proteinberiget og sødet med et særligt proteinpulver, som man kan bestille hjem fra England. Og som jeg blev opmærksom på gennem Ninka og Kernesund Familie.

Clean Lean protein med vanilje er sødet med aminosyrer, smager forbløffende godt og får med ynde (og tilsat vanilje) kamufleret den lidt hardcore smag af grønthøster. Faktisk ender smoothien – med lidt god vilje – næsten at smage af grøn sodavandsis. Men også kun næsten.

Til gengæld kræver den en god blender. Jeg selv er stor fan af min Vitamixblender, der kan blende selv det grønneste blad til fløjsblød “softicegreenie”, men færre hestekræfter kan nok også gøre arbejdet.

Blodsukkervenlig grøn smoothieDet skal du bruge: 

1/2 avokado

220 g frossen spinat

2-3 skefulde Clean Lean protein med vanilje (kan fx købes her)

1 tsk lakridsrodspulver

1 lille knold frisk ingefær

Skal af en halv citron + lidt saft

Vand til passende konsistens (gerne som softice)

 

Sådan gør du: 

Alle ingredienser i en fuldblodsblender. Blend til ensartet konsistens. (En)joy!

 

Tandfif: kom en lille knivspids calciumpulver i smoothien. Det er med til at neutralisere oxalsyren i spinaten, som ellers kan være lidt hård kost for tænderne.

Fertilitetsfif: Spinat og andre grønne blade er rige på det yderst fertilitetsvenlige folat!

 

 

I dag er der premiere på et tiltag, jeg har taget tilløb til lidt længe: nemlig torsdagsbrevkassen.

At den så alligevel kommer på en fredag, skyldes en god blanding af, at S-toget ikke gik som de skulle, morsyge børn der havde brug for en hyggeeftermiddag og et internet der ikke virkede, da jeg endelig fik sat mig til tasterne i går aftes.

Men ud fra devisen ‘bedre sent end aldrig’ kan du læse torsdagsbrevkassens første svar i dag.

Spørgsmålet kommer fra Julie, efter hun er gået igang med bogen ‘bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet‘. Jeg tænker, at mange sidder med spørgsmål, der minder om – og at det derfor er oplagt at lægge ud med.

Here we go.

Kære Nanna,

Jeg har lige et par spørgsmål til dig, som jeg håber du vil besvare. Jeg har vidst i et par år, at jeg har PCO. Jeg spiser nogenlunde sundt, og har anskaffet mig utallige bøger om emnet fx”Spis dig gravid”, “Spis dig i balance” og “Spis dig rask”. Alle har især fokus på sukkerindtag, herunder også fruktose, men jeg har i din bog bemærket, at du bruger bananer (som skulle have et højt glykæmisk indeks), rødbeder, som skulle indeholde for meget sukker til en PCO’er og quinoa, som jeg har læst mig frem til har et for højt GI. På andre fora er disse madvarer strengt forbudt for en PCO-pige. Min fornuft siger mig, at alle disse madvarer er sådan rimelig sunde, men jeg er forvirret i denne her jungle af, hvad man “må” og “ikke må”. Nu har du jo lagt de her opskrifter ind i din bog, og det ser super lækkert ud. I dag har jeg lavet din hindbærkys-smoothie, og den smagte fantastisk. Men altså, mener du, at det er ok at spise disse madvarer? Stiger mit blodsukker helt vildt ved bare en lille mængde? Eller er det individuelt? […]

Din bog virker rigtig god og informativ, og det er altid rart, når det kommer fra en der døjer med det samme, men jeg havde håbet på lidt flere opskrifter – håber du vil ligge lidt flere op din blog som tiden går.

Kh Julie

banan

Kære Julie,

Tusind tak for din mail og for dit spørgsmål.

Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret i junglen af ”do’s” og ”dont’s” med en PCO(S) diagnose. Og det er fuldstændig rigtigt, at det er vigtigt at være opmærksom på indtaget af kulhydrater og især de letoptagelige kulhydrater, hvis der er insulinrelaterede problemstillinger på spil (som der ofte, men ikke altid er ved PCO(S)).

Derfor anbefaler jeg også, at frugt og rodfrugter indtages i meget begrænsede mængder – og at tilbedte rodfrugter udelades helt ved insulinresistens og insulinrelaterede problemstillinger som fx PCOS. Samt at det, jeg kalder ”stivelse” i bogen evt. tages helt ud i en kortere eller længere periode, indtil kroppen er stabiliseret (tallerkenfordeling B i bogen).

I nogle tilfælde kan det også være en fordel at skære frugt helt ud i en kortere eller længere periode. Rå og hele rodfrugter fraråder jeg sjældent. Min erfaring er, at det ikke er indtag af rødbeder, der er den store synder, når vi taler insulinresistens. De letoptagelige kulhydrater, især de raffinerede kulhydrater (hvidt brød, hvide ris og pasta), ødelagte fedtstoffer, stimulanser, stress og stillesiddende livsstil udgør et langt større problem.

Insulinresistens er set med ernæringsterapeutiske briller er nemlig ikke blot et resultat af for højt indtag af kulhydrater, ligesom behandling heller er ikke ”kun” er et spørgsmål om at sænke indtag af fødevarer med højt GI (glykæmisk index) og GL (glykæmisk load). Det er en meget vigtig del, men ofte er det mere komplekst.

Andre ’ydre’ faktorer, der er relevante at tage i betragtning er fx:

  • Om der er mangler på vitaminer og mineraler som er vitale for blodsukkerreguleringen fx krom, zink, magnesium, vanadium?
  • Om der er mangel på gode fedtstoffer? Og/eller for mange dårlige?
  • Om der er høj stress? Mangel på søvn? Mangel på motion og bevægelse?

Men insulinresistens kan også blive påvirket af indre faktorer som fx:

  • Inflammation (man kunne også kalde det betændelsestilstande eller immunforsvar på overarbejde)
  • Ubalancer i tarmens mikrobiota (eller på jysk: bøvl med fordøjelsen)
  • Toxisk belastning (for mange fremmede, hormonforstyrrende og giftige stoffer)

Ok. Nu bliver det måske lige lovlig nørdet og kompliceret.

Pointen er bare, at vi bliver nødt til at forholde os til alt det der sker i og udenfor kroppen, når vi taler både PCOS, insulinresistens og – ikke mindst – fertilitet i det hele taget.

Og at i det spil er lidt bananer, rødbeder og quinoa ikke de primære problemvoldere. Snarere tværtimod.

Alligevel kan der være god grund til at give omtalte fødevarer lidt mere opmærksomhed, når der er PCOS og insulinresistens på spil. For er det diagnosen, så nyd dine rødbeder rå og i hel form (så du får fibrene med). Undgå at juice og ovnbage dem i stor stil.

Bananer (og anden frugt) kan også være en udfordring for blodsukkeret, især hvis det indtages i store mængder og alene.

Smoothiesne i bogen er sødet med bananer (da jeg anbefaler naturens sødemidler fremfor de kunstige) – og det er rigtigt, at for nogen er det simpelthen for ”sød” en mundfuld fra morgenstunden. Men ofte er det sådan, at når 1/2 -1 banan kommer i selskab med fedt og protein (som i opskriften), så har det en helt anden effekt på kroppen, end hvis du spiser bananen alene.

Hindbærsmoothien kan godt laves uden banan. Den bliver bare lidt mere sur og tør i smagen.

Hvis du godt kan lide hindbærsmoothien som den er, kan du evt. prøve at måle din fasteblodsukker, lige når du vågner samt før og efter måltidet – og på den måde få et billede af, om det er en ordentlig start på dagen for dig eller om fx æg eller fisk med grønt er bedre. Du kan købe blodsukkeraparater på apoteket til rimelige penge (det er stiks’ne der er dyre, men ofte får du 10 med i første køb).

Personligt fungerer jeg bedre uden for meget frugt om morgenen. Så herhjemme laver jeg helt grønne smoothies (når det er det, jeg spiser til morgenmad). De er lidt ’hard-core’ (så derfor kom de ikke med i bogen). Og for at de ikke er alt for hard-core laver jeg dem med et proteinpulver fra England, der er sødet med aminosyrer (fremfor sukker eller kunstige sødemidler).

Og her kommer vi til dit andet spørgsmål. Jeg ville hjertens gerne have leveret mange flere opskrifter i bogen, men der bliver klippet både hæle og tæer, når en bog bliver til (bogens manus var næsten dobbelt så langt, inden min superskarpe redaktør bad mig om at skære ned, så det ikke er en mursten til dobbeltpris, ha ha!).

Til gengæld vil jeg gøre mit ypperste for at dele opskrifter med dig både her på siden og på www.nannastigel.dk (hvor der allerede ligger en god sjat opskrifter).

Og så lover jeg at servere opskriften på min hard-core grønne smoothie i løbet af næste uge her på bloggen.

Stay tuned! 

 

Hver anden torsdag svarer jeg på spørgsmål på BlivGravid-bloggens brevkasse

Du er velkommen til at sende dit spørgsmål på nanna(snabela)stigel.dk. Det er anonymt og gratis.

Til gengæld kan der være ventetid, ligesom jeg ikke kan love, at jeg når at svare på alle spørgsmål.

 

 

I øvrigt …

Efter at have læst og anmeldt min bog, spurgte Rose Maimonide om ikke jeg ville levere en smagsprøve fra bogen til medlemmerne af hendes onlineklub Grøn Stue.

Det tog mig ikke mange minutters betænkningstid.

Så hvis du vil smage på indholdet af ‘bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’, kan du få et uddrag af bogens indhold på Grøn Stue i denne måned.

forside bliv gravid - sådan styrker du din fertilitet

Og uddraget af ‘bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’ er blot en brøkdel af alt, det du får, hvis du melder dig ind i den grønne stue. Det er i sandhed en guldgrube af viden, inspiration og genveje, Rose leverer her. Mine varmeste anbefalinger. Jeg har selv været meget tilfredst og trofast medlem siden klubbens start.

Læs mere her.

 

Hvis der er en dame, jeg har faglig respekt for, er det Rose Maimonide.

Det var derfor også med en vis bævren, jeg åbnede linket til hendes blog for at læse anmeldelsen af min bog ‘bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’.

Bagefter måtte jeg fælde en tåre af både lettelse og glæde.

 

bliv gravid anmeldelse rose maimonide

 

Rose skriver blandt andet:

“[Nannas] kompetence og solide erfaring fra klinikken stråler ud over hver en side i bogen. ”bliv gravid” er ualmindelig velskrevet og sprogligt veloplagt. Man mærker tydeligt, at stoffet er gennemarbejdet og velredigeret. Ingen information er overflødig, og alligevel er bogen let at læse og fuld af oprigtig omsorg og entusiasme.”

Du kan læse hele Roses anmeldelse her

Bogen kan du købe i din lokale boghandel eller lige her. 

Sådan lød udmeldingen fra en gynækolog for cirka 10 år siden til mig.

Jeg gik hjem derfra med blandede følelser. Lettet over endelig at have fået en forklaring på 13 år med udeblivende og uregelmæssige menstruationer, rystet over meldingen om at jeg nok ville få svært ved at blive gravid og fortvivlet over, at den blev fulgt op af en kommentar om, at det var der ikke noget, jeg kunne gøre ved.

“Det skal være løgn”, tænkte jeg.

Og det blev det. Allieret med en holistisk behandler, en ny og mere fremsynet gynækolog, masser af grøntsager, mere protein samt flere gode fedtsyrer i kosten foruden et skræddersyet kosttilskudsprogram og moderat motion, satte jeg diagnosen PCOS på porten.

I dag er jeg mor til to tøser, Dagmar på 7 år og Flora på 4 år.

Og i dag kommer et 3. hjertebarn på gaden.

Det er af en noget anden karakter – og kan jo slet ikke sammenlignes med det at få et rigtigt barn.

Ikke desto mindre er det STORT for mig. Og har været adskillige år undervejs.

Min egen oplevelse af hvor stor indvirkning maden havde på både krop og sind blev nemlig startskuddet til et karriere – og uddannelsesskifte for mig.

Med en gennemført cand.mag i bagagen og dertilhørende vældig pænt CV, satte jeg for snart 8 år siden min karriere, min opsparing og al økonomisk sikkerhed over styr og tog en ny uddannelse til ernæringsterapeut.

Som du, kære læser, nok allerede ved er jeg i dag selvstændig ernæringsterapeut med speciale i fertilitet.

Og det leder mig tilbage til det 3. hjertebarn. For det sidste halvandet års tid har jeg nemlig haft en ret stor kage i ovnen.

Det er en bog. Det er min første bog. Og jeg er (sgu) pavestolt.

Her er den:

forside
Den udkommer på forlaget People’s Press i dag tirsdag den 25. august. Og jeg holder bogfest torsdag den 27. august. Du er hjerteligt velkommen.

For at jeg ved cirka hvor meget cava og kage, jeg skal trylle frem, skal du dog tilmelde dig via dette link (og afmeld dig gerne, hvis du ikke kommer alligevel).

Hvis du gerne vil have nallerne i bogen, kan du helt sikkert låne den på biblioteket, købe den i en boghandel ELLER sikre dig et eksemplar lige her på min hjemmeside.

Og jeg kan næsten ikke vente med at skippe de første eksemplarer afsted med posten til dem, der har bestilt bogen på forhånd (det kan du også gøre HER).

Der landede nemlig adskillige eksemplarer af bogen på min græsplæne i lørdags, som en lidt uventet ‘gave’ på min 38 års fødselsdag:

Bliv gravid sådan styrker du din fertilitet med posten

Bogen har en lang rejse og en lidt personlig fortælling bag sig.

Den kan du læse om i morgen her på bloggen – eller ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev (hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev får du som bonus e-guiden “5 genveje til gode graviditeter”).

 

 

Jeg er pt i færd med at lægge sidste hånd på min kommende bog Bliv Gravid – Sådan styrker du din fertilitet.

Så det var egentlig ikke planen …

Men jeg kan simpelthen ikke vente helt til efteråret med at sætte denne finpudsede version af FertilityCircle op.

Det bliver nemlig et fuldkommen unikt forløb. Og i denne omgang – og KUN denne omgang – til et fuldkommen unik spot-pris.

Det er for dig, der

  • Prøver blive gravid
  • Savner et overblik over, hvad du selv kan gøre for at blive gravid
  • Har lyst til at arbejde med effektive redskaber som fertilitetsfremmende kost, livsstil, mindset og motion? Kort sagt, det der virker?
  •  Allerede har prøvet lidt i øst og lidt i vest, men er strandet frustreret halvvejs?
  • Er ved at være godt træt og i dårligt humør over, at der ikke er noget, der virker for dig?
  • Er på nippet til helt at opgive tanken om at blive mor?
  • Vil have solid, gennnemtestet viden om samt konkret vejledning til fertilitetsfremmende mad og tilskud, der kan påvirke din fertilitet i afgørende retning?
  • Sukker efter at vide præcist, hvilken kost der gør DIG mest fertil?
  • Måske ikke vidste, at du meget nemmere går vejen med andre, der er i samme situation?

YES, tak. Det er mig.

FertilityCircle Logo

Fedt, men så skal du skynde dig!

Vi starter allerede den 2. juni!

Og du sparer 1000 danske kroner, hvis bestiller og betaler inden den 21. maj.

JA, TAK! Det vil jeg gerne. Jeg tilmelder mig straks. 

Uh, det lyder spændende men jeg vil gerne læse mere om forløbet og have de andre datoer. 

silhouette_yellowMan kan blive helt skør af at tænke på alle de mystiske kemiske stoffer og toxiner, vi omgiver os med i hverdagen. Og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ofte overvejer nøje om jeg skal linke til den slags artikler og forskning her på bloggen.

For stress over hele tiden at gøre det “rigtige” eller “forkerte” er heller ikke fordrende for fertiliteten.

På den anden side er det ultra vigtig viden for dig, der gerne vil være gravid.

Så.

Læs med hvis du har mod på det.

Det er ikke nogen nyhed at flourstoffer er yderst skadelige og hormonforstyrrende. Det har været kendt viden i et par år efterhånden. At de derfor stadig er lovlige lidt af et mysterium. Men det er de.

Og nu er der et dansk studie, der undersøgt sammenhængen mellem flourstoffer og risiko for abort. Og fundet at omgang med flourstoffer øger risiko for abort med op til 16 gange. Det er en hel del.

Men hvad er florstoffer? Og hvordan kan jeg undgå dem? , tænker du måske.

Flourstoffer er hyperpotente, hormonforstyrrende og svære at få ud af kroppen igen (de har en halveringstid på 8 år). De findes ofte i ‘fedttæt’ og vandafvisende materialer.

De kan være svære at undgå og lovgivning på området er afgjort vejen frem. Men indtil det sker, anbefaler jeg, at du tager dine egne forholdsregler og så vidt muligt styrer uden om dem ved at:

  1. Opbevare mad og madrester i glas, porcelæn eller rustfrit stål (omhæld gerne madvarer fra pose når du opbevarer dem i længere tid)
  2. Vælge Svanemærket madpapir og undgå ‘fedttæt’ madpapir, pizzabakker og især microovnspopcorn
  3. Drikke varme drikke af krus, kopper og glas fremfor engangskaffekopper (der sidder ofte flourstoffer i indercoatingen på ‘take-away’ kaffekopper)
  4. Undgå at imprægnere dine sko, dit tøj og din nye sofa (!)
  5. Bruge pander af støbejern, rustfrit stål eller pander med keramisk belægning som fx Green Pan. Undgå teflon, Tefal og anden non-stick belægning, da de netop indeholder fluorstoffer

Studiet er bl.a. omtalt her på Berlingske. Læs med her. 

PS. Og hvis du vil vide mere om god kemi i køkkenet og hverdagen i al almindelighed kan jeg på det varmeste anbefale Rose Maimonides Grønne Stue. Her får du brugbar viden og meget konkrete fifs til en grøn hverdag uden kemi. Check det hele ud her.