“Det var virkelig givende at være sammen med andre kvinder i samme situation på FertilityCircle”

”Jeg skriver til dig for at sige af hjertet TAK for det du og FertilityCircle har bidraget med til processen med at blive gravid og få vores ønskebarn. 

Efter mange års forsøg lykkedes det os endelig at blive gravide med et fryseæg i april 2018. Den 28. december 2018 blev vores ønskebaby Vilfred født.”

Sådan skrev Mia til mig for snart et par måneder siden.

Mia har både gået i 1:1 forløb hos mig og deltaget på FertilityCircle.

Her kan du læse, hendes beretning (og på billederne kan du se allerskønneste lille Vilfred og hans mor):

“Jeg valgte at starte hos Nanna, da jeg syntes hendes fokus på kost og ernæring, livsstil og ens tanker omkring det at være ufrivillig barnløs lød spændende. Desuden var det meget vigtigt for mig, at FertilityCircle indbefattede fysiske møder, hvor jeg mødte andre med fertilitetsudfordringer.

Jeg døjede med meget uregelmæssige menstruationer. Faktisk kunne der gå 1,5-6 mdr. i mellem dem. Efter at have prøvet at blive naturligt gravide i 1 år, startede vi på IVF-behandlinger. Det viste sig nemlig at min ene æggeleder var uden passage og sammenholdt med mine uregelmæssige menstruationer og en let nedsat sædkvalitet hos min kæreste, vurderede fertilitetsklinikken, at vi skulle starte op med IVF direkte.

Efter adskillige forsøg var vi imidlertid ikke blevet gravide. Og jeg begyndte at se mig om efter, hvad jeg i øvrigt kunne gøre for at styrke fertiliteten.

Ud over fertilitetsproblemerne døjede jeg også med en række andre udfordringer. Blandt andet havde jeg, siden jeg var barn problemer med oppustet mave og skiftevis forstoppelse og tynd afføring. Og i årene op til FertiliytCircle havde jeg også tendens til sure opstød, knopper på overarmene, misfarvet tunge, nedsat nattesyn, stærk svedlugt og nedsat energiniveau i perioder. Foruden diagnoser på 3 autoimmune sygdomme.

Jeg har ændret en hel del efter forløbet hos Nanna. Blandt andet undgår jeg glutenholdig mad fuldstændig og får meget mere grønt i min mad. Men jeg har også ryddet ud i hverdagskemien derhjemme. Ligesom jeg supplerede FertilityCircle med 1:1 sessioner, hvor jeg bl.a. fik lavet en afføringsanalyse pga. mine fordøjelsesproblemer.

Det var udfordrende i starten med kostændringer, men det var virkelig givende at være sammen med andre kvinder i samme situation på FertilityCircle – at kunne dele råd, udfordringer, gode vaner samt tanker og frustrationer omkring fertilitetsforløbet var guld værd.

Det har virkelig overrasket mig at kost, målrettede tilskud samt livsstil i form af færre kemikalier i ens miljø betyder så meget for ens velvære, energi og hormonbalance.

Jeg har ingen problemer med min mave længere, så længe jeg spiser glutenfrit. Og jeg har generelt fået mere energi, når jeg lever efter Nannas kostprincipper. Desuden har jeg lært at sige PYT og ikke slå mig selv i hovedet, hvis jeg ikke lever efter principperne eller der opstår tanker i fertilitetsprocessen, som ikke er frugtbare.

Jeg kan helt klart anbefale ernæringsterapi og FertilityCircle til andre kvinder. Det har gjort en kæmpe forskel for mig at få indsigt i og ændret min kost, ligesom viden om kosttilskud, kemi og mindset har været super brugbart for mig.

Desuden har det været så berigende at møde andre kvinder i samme situation i en fysisk gruppe, ligesom Nannas skønne væsen, måde at undervise på og evne til at rumme vores historier, frustrationer samt sejre har været virkelig godt.”

 

PS. Jeg starter ny FertilityCircle op her den 25. april. Der er stadig enkelte pladser. Vil du med? Så smut herover og læs mere. 

PPS. Mia har i dagens anledning fået et andet navn, da Mia ønsker at være anonym. Billederne der er brugt har jeg (selvfølgelig) fået lov til at bruge af Mia. Og se hende lige ovenfor. Ren babylykke. Årh, mit hjerte smelter.

 

 

Emily Salomon: “Sådan blev jeg gravid”

Jeg synes, du skal smutte herover til Emily Salomon og læse om hendes vej til ønskegraviditeten.

Jeg elsker, at Emily har modet til at skrive om sine udfordringer med fertiliteten. Et emne som til stadighed er omgærdet af tavshed og tabu (til trods for at så mange mennesker oplever det …).

Jeg har haft fornøjelsen af at have Emily og hendes mand i forløb i min klinik. Blandt andet fordi Emily døjede med PCOS og uregelmæssige menstruationer.

Dét og alt det andet Emily har gjort for at blive gravid, kan du læse om på hendes i øvrigt utroligt inspirerende og livskloge blog.

Læs med her & læs videre, hvis du også vil følge Emilys graviditet og tanker herom.

Hvad er PCOS? Og hvad kan man gøre ved det, tænker du måske? Hæng på det kommer der snart et blogindlæg om.

Hvad er AMH?

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg om Valentina, der blev naturligt gravid trods et meget lavt AMH. Det kan du læse her.

Måske tænkte du: Hvad er AMH?

I så fald er du ikke den eneste. Efterfølgende har jeg i hvert fald fået et par spørgsmål om, hvad AMH mon er for en størrelse.

Og det kan jeg i grunden godt forstå. For man skal nok være lidt af en fertilitets- eller hormonnørd for at vide, hvad den bogstavsammensætning egentlig dækker over.

Her får du en uddybning.

AMH fortæller om din ægreserve

AMH står for antimüllersk hormon. Hormonet produceres i æggestokkene, nærmere bestemt i de små follikler (æg-anlæg) hos kvinder. Og det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem antallet af voksende follikler i æggestokkene og koncentrationen af AMH i blodet.

AMH kan derfor bruges til at vurdere en kvindes æg-reserve.

AMH er således lav, hvis der er få æg tilbage. Omvendt er en høj AMH-værdi tegn på, at der en god ægreserve. En meget høj AMH-værdi kan til gengæld være tegn på Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS).

Hvis AMH er under 3 pmol/l vil man overveje, om det giver mening at forsøge fertilitetsbehandling (IVF), da responsen på den behandling typisk vil være ringe.

En statisk markør?

Det smarte ved AMH er, at hormonet ikke fluktuerer i løbet af en cyklus, ligesom fx FSH & LH gør – og derfor behøver du ikke få målt AMH på et bestemt tidspunkt af cyklus.

Det er dog ikke ensbetydende med, at AMH er en statisk markør. Det ser ud til, at den er påvirket af livsstil og fx viser studier at lave D-vitaminniveauer påvirker AMH, og at tilskud af D-vitamin ved lavt AMH kan få AMH til at stige igen.

En anden god nyhed er, at selvom AMH er en god til at sige noget om, hvorvidt en kvinde vil respondere på fertilitetsbehandling (IVF), siger den mindre om kvindens chance for at blive naturligt gravid. Så et lavt AMH er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du skal opgive håbet om en baby.

Jeg har i hvert fald set flere kvinder i min klinik, der har trodset de dårlige statistikker og er blevet gravide både naturligt og ved hjælp af fertilitetsbehandling. Du kan fx læse Valentinas historie her.

 

Miro is born!

For et par uger siden modtog jeg en email med denne overskrift.

Jeg blev så glad, da jeg læste mailen. Det gør jeg altid, når jeg hører fra kvinder (og mænd), der får babyer. Den her besked var bare helt særlig.

Dømt uegnet til fertilitetsbehandling

Afsenderen var en kvinde på 36 år, jeg har set i konsultation gennem lidt mere end et år. Hun kontaktede mig i sin tid, fordi hun blev dømt uegnet til fertilitetsbehandling. Hendes AMH-tal var så lavt, at fertilitetslægerne mente, at behandling var omsonst. Det tog hun ikke for gode varer og valgte derfor at gå en anden vej end kunstig befrugtning.

Den her kvinde fascinerede mig. Hun sagde direkte til mig, at hun ikke ville have, at jeg talte om de tal, hun havde fået fra lægen. Hun ønskede at gøre, hvad hun kunne for at styrke kroppen og – ikke mindst – styrke sin tro på, at det var muligt at blive gravid, trods de pessimistiske statistikker. Trods gode erfaringer fra andre klienter med lavt AMH, overvejede jeg et kort øjeblik det etiske aspekt i at lade hende blive i den tro – netop fordi tallet var ret lavt. Jeg valgte alligevel at respektere hendes ønske – og så gik vi ellers igang.

Naturligt gravid 

Vi ændrede hendes kost på flere fronter. Hun havde i en længere periode levet på overvejende makrobiotisk kost, så vi skruede op for protein, gode fedtstoffer og grøntsager. Vi fjernede fødevarer som generede hendes fordøjelse, slimhinder og immunforsvar. Særligt gluten viste sig at skabe inflammation og irritation hos hende.

Og så fik hun en række målrettede kosttilskud. Ikke ret mange. Men de mest nødvendige. Blandt andet fik vi tjekket hendes D-vitamin, da hun lever i Midtsverige og er italiensk af afstamning – og derfor næppe får sol nok. Flere studier peger på en sammenhæng mellem AMH og D-vitaminniveau, så her var et oplagt indsatsområde. Ikke overraskende lå hun lavt på D-vitamin – og derfor var det vigtigt med ekstra fra kosttilskud.

Vi vi snakkede også om stress, ro på nervesystemet, bevægelse, positivt mindset, menstruationscyklus mv. Ligesom hendes kæreste efterhånden blev overbevist om også at kigge på sin kost og supplere med lidt ekstra kosttilskud.

For lidt mere end 9 måneder siden, skrev hun så, at graviditetstesten var positiv. Hun var blevet naturligt gravid uden nogen form for kunstig befrugtning.

Vi havde løbende konsultationer gennem graviditeten også. Og for et par uger siden modtog jeg denne glædelige meddelelse.

“Miro was born almost tre weeks ago! He is a beautiful and incredibly sweet little boy, full of energy and strength. We are overwhelmed with joy and gratitude and infinite amazement: we cannot really stop looking at him and wondering how it is possible that our lives are now filled with such a sweetness.

I would like to really thank you for all your help and support during the months of my journey: your calm and steady presence was truly important for me, knowing I was traveling with someone that considered my journey meaningful and realistic gave me the energy to find my way and stay in it, to not consider the numbers and all the pessimistic predictions I had been facing before, almost as they were the only way to look at my personal situation… such a paradox!”
Valentina. 
Kæmpe tillykke, Valentina! Og velkommen til verden, Miro.

Lav sædkvalitet? Sådan kan du forbedre den

Forleden blev en ny stor undersøgelse af danske mænds sædkvalitet offentliggjort.

Siden 1930’erne er det kun gået en vej: ned af bakke for sædkvaliteten. Og det går alarmerende hurtigt.

  • Undersøgelser har vist, at sædkvaliteten er faldet med 50% i perioden fra 1931 til 1991 (1)
  • Og senest har et ny stort videnskabeligt studie altså vist, at den fortsat daler. Antallet af sædceller i mænds sædprøver er således halveret fra midten af 1970’erne og frem til 2011. Undersøgelsen er baseret på resultater fra over 40.000 mænd, og er den største af sin slags til dato (2)
  • Ændringerne er sket over så kort tid, at de kun kan forklares ved miljø-og/eller livsstilsfaktorer.

Da manden er ansvarlig for cirka halvdelen af alle tilfælde af infertilitet (3), og nedsat sædkvalitet en af de hyppigst kendte årsager til infertilitet, er der god grund til at tage det alvorligt – og gøre noget ved problemet.

Sædkvaliteten er variabel og hænger sammen med kost, livsstil, stressniveau og miljøforurening

Jeg har skrevet en del om sædkvalitet – og hvad du kan gøre for at forbedre den i min bog Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet.  Her får du et udsnit af de vigtigste fif.

En vigtig pointe her er nemlig, at sædkvaliteten (hos de fleste mænd) er stærkt variabel og bl.a. hænger sammen med kost, livsstil, stressniveau og miljøforurening.

Et lille konkret eksempel på det fra min klinik:

For nogle måneder siden havde jeg et par i forløb. Manden havde lav sædkvalitet. De havde fået deres første barn ved hjælp af fertilitetsbehandling – og nu ville de prøve at få nummer to af naturens vej. Efter ca. 3-4 måneder med dedikeret kostomlægning, målrettede tilskud og livsstilsændringer, kom de tilbage og fortalte, at lægerne var helt på hælene over hans sædkvalitet:

“Det er helt vildt. En sådan forbedring har vi aldrig set før”, var kommentaren.

Det har jeg.

Selvfølgelig er der undtagelser! Men jeg ser det faktisk ret ofte.

Lidt mere om årsager til lav sædkvalitet

Der er delte meninger om, hvorfor sædkvaliteten er så drastisk dalende i vores del af verden.

Man kan se, at risikoen for nedsat sædkvalitet er øget, hvis der tidligere har været sygdomme i testiklerne eller pungen (fx fåresyge eller klamydia). Testikler der ikke var på plads i pungen ved fødslen (kryptorkisme) kan også have betydning for sædkvaliteten. Mere sjældne årsager er kromosomfejl, sædudtømmelse i urinblæren, mangel på dannelse af sædceller samt sædantistoffer, eftervirkning af kemo eller strålebehandling mv. Men det forklarer langt, langt fra de faldende statistikker.

Forskningen peger på, at forurening, hormonforstyrrende stoffer og mors rygning under graviditeten, som sandsynlige årsager, men også mandens egen kost og livsstil, ser ud til at spille en afgørende rolle.

Indenfor ernæringsterapi og functional medicine anskues sædkvaliteten som et af flere parametre for sundhedstilstanden hos en mand. Sædkvaliteten er ofte et resultat af mandens ernæringstilstand, stressniveau, hormonelle balance, miljøbelastning og ikke mindst påvirket af, om der er ubalancer i andre af kroppens funktioner (fx fordøjelsen, afgiftningen, immunforsvaret etc.).

Hvad kan du så selv gøre?

Det er svært eller faktisk umuligt at ændre på, om vores mor har røget, om testiklerne ikke var faldet ned i pungen ved fødslen, eller om vi har fået kemo- eller strålebehandling. Men hvis der er levende sædceller, er der al mulig grund til at optimere livsvilkårene for dem og øge antallet.

Det tager cirka 3 måneder at danne nye sædceller, så hvis du vil se, om det, du gør, for alvor har en effekt, kan du få målt din sædkvalitet, inden du går i gang og igen 3-4 måneder efter, du har implementeret de ændringer jeg foreslår her – og uddyber i henholdsvis min bog og kosttilskudsguide.

Og lad os så komme igang.

Prøv at styrke sædkvaliteten med følgende råd:

Spis en velsammensat tallerkenfordeling til alle måltider (også morgenmad og frokost). Spis efter en tallerkenfordeling, hvor du fylder halvdelen af tallerkenen med grøntsager, en sjettedel med kød, fisk eller anden lødig proteinkilde fx æg eller bælgfrugter, en sjettedel med sundt fedt fra fx nødder, kerner, avokado og koldpressede olier og en sjettedel med stivelse fra fx fuldkorn, kartofler, quinoa, brune ris el. lign. Nogle har glæde af helt at udelade stivelsesdelen for en periode. Tallerkenfordelingen understøtter et stabilt blodsukker, og det er vigtigt, når vi skal booste kønshormonerne, også testosteron. Bonus ved tallerkenfordelingen er også alle de mikronæringsstoffer og antioxidanter, du får serveret (vitaminer, mineraler og sekundære stoffer). De er vitale for sund sæd (4)

Der er også en række fødevarer, du med fordel kan udelade i en kortere eller længere periode. Det bliver for langt og detaljeret at beskrive hvad og hvorfor her, men er du nysgerrig, kan du læse om det i min bog.

 

Sig farvel til stimulanser: Kvit alkohol, smøger og kaffen. Sidstnævnte kan du eventuelt holde på et minimum og drikke 1-2 kopper af dagligt. Festdræber, jeg ved det. Men godt for fertiliteten.

 

Overvej kosttilskud. Dette bør optimalt afstemmes med en erfaren behandler. Jeg har lavet en one-size-fits-all model i min Kosttilskudsguide, som kan bruges af de fleste, og ellers sammensætter jeg individuelle programmer i mine 1:1 forløb.

 

Økologi er (også) for mandfolk. Man kunne fristes til at skrive: især for mandfolk. Ved at vælge økologiske varer, undgår du nemlig de østrogenlignende substanser, der er i mange sprøjtemidler (5).

 

Motion må gerne udfordre dig, men ikke dræne dig. Træning er godt for testosteronniveauerne. Overtræning er til gengæld virkelig skidt. Så vent med at blive Iron Man eller marathonløber (6). Motion der også involverer løft, skub og træk ser ud til at være særligt godt for mænds hormonniveauer.

 

Undgå toxiske metaller cadmium, bly, kviksølv, arsen og aluminium. Du kan overveje at få taget en hårmineralanalyse eller urinprøve (Urinary Toxic Metals) hos en erfaren ernæringsterapeut, for at få et fingerpeg om belastningen og en eventuel plan for afgiftningen heraf.

 

Undgå for mange plastikdimser. Især i forbindelse med madopbevaring pga. den hormonforstyrrende effekt i megen plastik. Det kan du læse mere om i min bog.

 

Lad være med at imprægnere dit tøj! Eller rense det kemisk.

 

Dyrk masser af god sex med din partner. Det er indlysende, at det er vigtigt, når vi skal producere børn. Men det er altså også godt for hormonniveauerne og sædkvaliteten. Så selvom I er i gang med fertilitetsbehandlingen, må I endelig huske kærtegn, sex og at lade fantasierne udfolde sig i dobbeltsengen (eller hvor I nu foretrækker at have sex).

 

Styr uden om stress. Stress nedsætter sædkvaliteten alt for effektivt.

 

Tag mobiltelefonen ud af lommen og iPad’en/computeren ud af skødet. Selvom forskningen (stadig) er lidt i tvivl om har nogen indflydelse, skader det i hvert fald ikke at være på den sikre side.

 

Overvej om der er andre funktionelle ubalancer i kroppen, og som måske påvirker sæden. Fx ubalancer i fordøjelsen, immunforsvaret, afgiftningen eller hormonbalancen. Og få vejledning til at rette op i samarbejde med en ernæringsterapeut eller anden erfaren behandler.

 

Undgå opvarmning af de ædlere dele. Feber, karbad, sauna og konstant varme i bilsædet forringer sædkvaliteten og sædcellerns evne til at befrugte ægget i 3 måneder efterfølgende. På nogle fertilitetsklinikker anbefaler de derfor at man informerer om dette, da det kan have betydning for, om man sætter en behandling i gang

 

Godnat og sov godt! Søvn er vitalt for mænd og sædkvalitet. Det viser et dansk studie, der undersøgte sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og sædkvalitet. (7)

 

… & så er der jo det helt store og lange, seje træk med at gøre alt, hvad vi kan i forhold til at bremse miljøforurening og hormonforstyrrende stoffer i alt lige fra tandpasta til pizzabakker. Men det er et andet blogindlæg og en lidt større (men utroligt vigtig) opgave.

 

___________________

 

(1) Carlsen E, Giwercman A, Skakkebaek, NE: Evidence for decreasing quality of semen during past 50 years, BMJ. 1992 Sep 12;305(6854):609-13.

(2) Levine H, Jørgensen N, et al.: Temporal trends in sperm count: a systematic review and meta-regression analysis, Human Reproduction Update, juli 2017, doi.org/10.1093/humupd/dmx022

(3) Campagne, Daniel M.: Can Male Fertility Be Improved Prior to Assisted Reproduction through The Control of Uncommonly Considered Factors? Int J Fertil Steril. 2013 Jan-Mar; 6(4): 214–223.

(4) Sharma, R. et al: Lifestyle factors and reproductive health: taking control of your fertility. Reprod Biol Endocrinol. 2013; 11: 66.

(5) Jurewicz J, Hanke W, Radwan M, Bonde JP.: Environmental factors and semen quality. Int J Occup Med Environ Health. 2009;22(4):305-29.

(6) Safarinejad MR, Azma K, Kolahi AA: The effects of intensive, long-term treadmill running on reproductive hormones, hypothalamus-pituitary-testis axis, and semen quality: a randomized controlled study.J Endocrinol. 2009 Mar; 200(3):259-71.

(7) Jensen, TK. et al.: Association of sleep disturbances with reduced semen quality: a cross-sectional study among 953 healthy young Danish men. Am J Epidemiol. 2013 May 15;177(10):1027-37.

Efter at have mistet i to graviditeter, ønskede jeg at gøre, hvad jeg kunne for at optimere vores muligheder for en blivende graviditet

Her kommer en historie fra Camilla. Hun og hendes mand Bjørn startede i ernæringsterapi hos mig efter en noget turbulent fertilitetsrejse.

Jeg synes Camilla og Bjørn er så seje og modige. Ikke alene var de enormt dedikerede, støttende og samarbejdende om projekt baby. De hører også til de meget få, der har modet til at stå frem og beskrive deres fertilitetsrejse.

Fertilitetsproblemer er nemlig (stadig) temmelig tabubelagt i Danmark. Til trods for at cirka hvert 10. barn i Danmark undfanges ved hjælp af fertilitetsbehandling, er der ikke ret mange, der står frem og skilter med, at de prøver at få børn, og da slet ikke hvis der er knas med fertiliteten.

Det er i grunden ærgerligt, synes jeg. For det gør næppe ventetiden nemmere.

Nå, tilbage til det vigtigste Camillas historie. Læs med:

“Vi gik i gang med at forsøge at blive gravide i februar måned 2013. Jeg stoppede med mine mini-piller, og jeg var godt klar over, at det måske ville tage noget tid herfra. Alligevel gik vi – ligesom mange andre – og glædede os hver måned. Skuffelsen var tilsvarende stor, hver gang testen var negativ og menstruationen kom.

Otte måneder skulle der gå, førend vi stod med en positiv test. Jeg ved godt, at det ikke er længe i forhold til den ventetid mange andre må igennem. Alligevel føltes det som en uendelighed. Det blev dog et forløb med glæde, blødninger, usikkerhed, scanninger, et lille foster med hjerteblink, lettelse, håb, blødninger, bekymringer, sorg og den endelige afgørelse: jeg tabte det. Herefter endnu større sorg. En sorg jeg nok aldrig fik bearbejdet ordentligt. Min mand var en stor støtte, men var også selv i sorg. Herefter gik vores liv videre (juleaften stod for døren få dage efter) med forsikringen om, at der var mange, der oplevede dette. Det var helt normalt, og der havde været noget galt med fosteret, siden det ikke kunne blive. Men det var som om alle forsikringerne ikke rigtigt kunne tage sorgen væk: Da jeg stod med den positive test føltes det som, at jeg allerede var blevet mor – nu var det taget fra mig igen.

Der gik et år mere, og julen stod igen for døren igen. Jeg kunne slet ikke nyde julen. Alt mindede mig om vores tab. Højtiden skulle bare overstås. Jeg var så enormt ked af det og samtidig havde jeg svært ved at vise det til nogen. Så jeg trak mig bare ind i mig selv.

Januar måned bød på en dejlig fødselsdag. Det var en skøn dag, hvor jeg for en kort stund kunne tænke på noget lidt andet end vores tab. 3 dage efter stod vi med endnu en positiv test. Totalt uventet. Glæden var stor, men vi turde heller ikke glæde os for meget. Det var jo gået galt en gang før. Men det hele føltes bare så rigtigt. Jeg havde ikke en dårlig mavefornemmelse. Der var masser af kvalme og madlede i ugerne, der fulgte. Vi nåede til den fredag, hvor vi skulle til nakkefoldsscanning, og skulle vi ellers til Jylland for at møde svigerfamilien, hvor vi skulle vise scanningsbilleder af vores lille baby. Jeg glædede mig som et lille barn, for jeg vidste, hvor meget man burde kunne se på det tidspunkt i graviditeten. Men vi kunne ikke se det. Baby var ikke vokset nok, og der var ikke noget hjerteblink. Baby var død…

Tomheden og lyden af gråd, der fulgte efter denne besked var ubærlig. Det kom som et chok – for jeg havde ikke haft nogen dårlig fornemmelse. Alt virkede til at være godt. Ingen blødninger, ikke nogle mærkelige smerter. Ingenting. Ingenting. Flere scannede mig, og beskeden var den samme. Baby var stoppet med at vokse, da jeg var cirka 8+4, og der var ikke noget andet at gøre end at få det fjernet. Hele min mave vendte sig, og jeg brød fuldstændig sammen. Heldigvis kæmpede sygeplejersken for, at jeg skulle have lavet en udskrabning samme dag, så jeg ikke skulle gå hele weekenden med det. Jyllandsturen blev udsat.

Mine følelser var helt bedøvet, da jeg kom hjem. Jeg var nok stadig lidt høj på morfin. En del af mig ønskede bare at tage mere dagen efter, så jeg ikke behøvede at mærke mine følelser, men der var ingen vej uden om. Vi måtte igennem sorgen igen og min mand og jeg gik ind i en anden verden for en stund.

Men også kun for en stund. For kort tid efter havde jeg brug for, at der skulle ske noget. Jeg ville have noget dejligt at stå op til. Så vi besluttede os for at gå i gang med at planlægge vores bryllup. Og i månederne der fulgte, blev vi enige om at få undersøgt, hvad pokker, der gik galt for os. Her kom Nanna Stigel ind i billedet – og vi blev også begge undersøgt meget grundigt hos en gynækolog.

Efter at have mistet i de to graviditeter, ønskede jeg at gøre alt, hvad jeg kunne for at optimere vores muligheder for en blivende graviditet. Jeg havde en ide om, at ernæringen måtte have meget at sige og efter at have læst Nannas fertilitetsguide ”Klar, Parat, Gravid” blev jeg endnu mere tændt på, hvor meget vi selv kunne gøre for at optimere chancerne og mulighederne. Jeg blev derfor enig med min mand om, at det skulle vi prøve af.

Min mand havde lidt nedsat sædkvalitet, og jeg var overvægtig, havde fordøjelsesproblemer, mistanke om betændelse i tarmene, hormonelle ubalancer og var laktoseintolerant. Det viste sig senere i forløbet, at jeg også var insulinresistent.

Vi var begge så motiveret, så det føltes rimelig let at gå i gang med alle kost- og livsstilsændringerne. Det var som om der var en dybere mening med det – og derfor føltes det ikke specielt besværligt. De forandringer, vi oplevede var da også mærkbare:

Min mands sædkvalitet blev testet igen, og var nu helt fin. Jeg tabte mig stille og roligt uden at stresse kroppen (for første gang i mit liv). Jeg endte med at tabe mig 14 kg. Fordøjelsen blev meget bedre, og det samme gjorde min hormonbalance. Desuden var det en dejlig følelse endelig selv at kunne gøre noget.

Efter to måneders tid, hvor vi var gået all-in med kostændringer, tilskud, mindfulness, masser af søvn og daglige fælles gåture, stod jeg igen – kort før vores bryllup – med en positiv graviditetstest. Vi var igen lykkelige. Jeg havde igen en god fornemmelse, men det havde jeg jo haft før, så jeg turde ikke tro på det. Så vi tog det bare en dag af gangen. Vi blev fulgt med ekstra scanninger hos gynækologen, og alt så fint ud. Det blev det ved med.

I dag er vi forældre til dejlige Nova.”

 

Tak fra Camilla Koch-Ekelund  

Zink og fertilitet

Zink er en lille superstjerne når det kommer til fertilitet. Og måske et af de mest gennemstuderede mineraler, når vi taler fertilitet. Det gælder både hos mænd og kvinder.

Zink er afgørende for celledeling og fostervækst, ligesom det er en vigtig komponent i sunde slimhinder, et velfungerende stofskifte, hormonbalancen og blodsukkeret. Alt sammen essentielt for fertiliteten.

Kobberspiraler og p-piller er blandt nogle af zinkrøverne. Så har du brugt en af delene, er der ekstra god grund til at være opmærksom på din zinkstatus.

Når det kommer til mændene, er zink afgørende for produktion af god sæd. Zinkmangel kan således forårsage svækkelse af sædkvaliteten og testosteronniveauerne. Vidste du i øvrigt at mænd ”afleverer” cirka 9% af deres daglige zinkindtag ved hver sædudtømmelse? Og at alkohol blandt andet nedsætter optagelsen af zink?

Tilstrækkeligt med zink i kosten (eventuelt suppleret med kosttilskud i en periode), er essentielt for fertiliteten og sunde børn.

Få du nok zink?

Vi tester dine zinkniveauer på workshoppen FertilityTreat. Det gør jeg også med alle der kommer i 1:1-forløb.

 

NATURLIGE KILDER TIL ZINK

Sesamfrø samt andre frø og nødder, kød, indmad, fisk, fuldkorn, brune ris, bønner samt en lang række af frugter og grøntsager.

 

& husk nu: vedvarende uafbrudte tilskud af visse mineraler (fx krom, zink og jern) bør undgås, med mindre der er konstateret mangel, da det ellers kan forskubbe den fine balance, mineralerne har indbyrdes. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at justere kosttilskud og fx ikke spise et enkelt tilskud i lange perioder. Til gengæld er det altid sikkert at få zink (og andre mineraler) gennem kosten. 

Sikke en verden fuld af følelser på denne fertilitetsrejse

For nogle uger modtog jeg denne mail fra en tidligere kursist. Den rørte mig virkelig. Du, kære læser, har fået lov at læse med:

“Jeg fik lige lyst til at fortælle dig, at vi nu har tvillinger på knap 7 mdr. Jeg ved bare helt ind i hjertet, at det arbejde, vi gjorde både før og efter den workshop jeg deltog i for 2 år siden, gjorde vores chancer bedre. I 3. forsøg blev jeg gravid med tvillinger. Lidt et chok, men hvor ER vi taknemmelige! Jeg bar dem tiden ud, og de er sunde og fine. Det føles godt at have givet dem det bedste udgangspunkt med gode celler og en næret krop. Jeg anbefaler dig og din bog, hvor jeg kan.

Jeg har af og til tænkt på de andre kvinder til workshoppen. Hvordan det gik med dem? Den ene mødte jeg til et foredrag om fødsler på hospitalet. Og en anden mødte jeg til et foredrag om fertilitetsbehandling. Jeg kunne se på hendes blik, at det endnu ikke var lykkedes for hende. Det gjorde ondt på mig. Det gør det stadig. For en halv time siden mødte jeg en af de andre med en barnevogn og en på samme alder som mine. Sikke en verden fuld af følelser på denne fertilitetsrejse. ” Kh A. 

Jeg har fået lov til at dele dette fine fotos af A’s nuttebasser. Mit hjerte smelter. Se lige.

 

Næste FertilityTreat er den 13. september.

Har du fået den opdaterede version af Bliv Gravid Kosttilskudsguide?

Jeg har gennem længere tid gerne villet revidere Bliv Gravid kosttilskudsguiden. Jeg var i fuld gang med arbejdet tidligere på året. Faktisk var den nye version næsten færdig. Så blev min computer stjålet – og travlhed indfandt sig.
Men nu… inden sommeren (forhåbentlig) bryder igennem, er den blevet opdateret. Jeg har sendt den opdaterede version til alle dem, der har købt guiden indenfor det sidste halve år. Jeg sender den også gerne kvit og frit til dig har købt den tidligere. I så fald skal du bare smide mig en mail og fortælle, hvornår (cirka) du har købt den.
 Nyt i guiden er bl.a.:
  • Ny multvitamin og mineraltilskud til fertilitet/graviditet, da det jeg tidligere har anbefalet desværre udgår fra det europæiske marked.
  • Et dansk alternativ til dig, der ikke ønsker at bestille tilskud hjem fra England. Dette tilskud er ikke målrettet fertilitet/ graviditet men kan godt bruges alligevel. At det ikke har været i guiden før nu skyldes, at produktet igennem en længere periode var med folinsyre i stedet for folat.
  • Inositol er tilføjet guiden, da denne vitaminlignende substans ser ud til at have gavnlig effekt på fx PCO(S).
  • Zinktesten jeg anbefaler, er desværre udgået fra det danske marked, men jeg har fundet en på det britiske marked.

Du kan købe Bliv Gravid kosttilskudsguiden her, hvis du ikke har den allerede.

Hvis du ikke allerede har bogen Bliv Gravid – sådan styrker du din fertilitet, kan du i øvrigt købe den med 70 kr. rabat resten af juni måned lige her.

Mad for livet anmeldelse af Bliv Gravid – Sådan styrker du din fertilitet

Jeg har stor respekt for Anette Harbech Olesen og ikke mindst hendes velskrevne, velresearchede og hyppigt opdaterede blog Mad for livet.

Så jeg måtte knibe mig selv i armen, da jeg læste hendes anmeldelse af min bog.

Hun skriver bl.a. 

“Nanna Ewald Stigel er forfatter til denne skønne og brugbare bog “Bliv gravid”. Har du brug for konkret og solid viden om mekanismerne bag fertilitet og graviditet, til at vide mere om madens betydning for fertilitet og graviditet, om mulige årsager til, at du ikke er blevet gravid, om vitaminer og mineralers rolle for fertiliteten og meget meget mere, så er dette bogen for dig. Her er god hjælp at hente.”

Du kan læse resten af anmeldelsen her.

Det fejrer jeg med at skære 70 kroner af bogens pris i hele juni måned, så du får den for 229 kr (normalpris 299). Du finder tilbuddet her.

 

Du kan også læse anmeldelse Tidsskrift for jordemødre her.

Eller du kan læse anmeldelse af bogen hos Rose Maimonide her.